1, 10, 19, 28 samt 2, 4, 7, 11, 13, 16, 20, 22, 25, 29 og 31
Søndag & Mandag
Bærer du dit 1-tal som amulet, forstærkes din udholdenhed, og du får mange, nye muligheder.
Du er viljestærk, aktiv og målrettet og går efter det, du har sat dig for. Din stærke vilje, optimisme, udholdenhed og vedholdenhed gør, at du ofte er heldig og succesrig. Dit humør afhænger af, om tingene går, som du har sat dig for. Dette kan medføre, at du svinger fra at være en charmerende humørspreder til en kold lyseslukker. Det er vigtigt for dig følelsesmæssigt at holde facaden, da det at vise følelser kunne opfattes som et svaghedstegn, og derfor er du lidt lukket. Du er imødekommende og kan bjergtage andre på grund af dit store kendskab til og
viden om mangt og meget.
Du har en stor frihedstrang, og du vil helst have førertrøjen på i kærlighedsforhold, hvor du derfor kan være ret dominerende. Du har en stærk tiltrækningskraft og din vitalitet er udpræget. Du er et kærligt og varmt menneske, hvor tryghed betyder meget. Såfremt din partner forstår at acceptere dig og dine behov, uden at såre din stolthed, er du parat til at give ham eller hende alt. Din partner vil være beskyttet og tryg i dine hænder.
Du er den fødte chef eller leder, og du er desuden en god organisator, som forstår at uddelegere arbejdet. Ligegyldigt om det er din egen virksomhed eller om du er ansat, er du meget entusiastisk, men du forventer det samme af dine kolleger. Du kræver nærmest beundring for din indsats.
Du er viljestærk, grundig og forventer tillid fra dine kolleger og overordnede i alt, hvad du foretager dig. Desuden påtager du dig altid ansvaret og står inde for det. Du elsker udfordringer, nye ideer og planer og står altid på spring. Initiativet mangler ikke til at gå i gang, og mange gange lykkes det for dig at få succes.
Identitet & Individyalitet
Følelser & Stemninger
Udlængsel & Horisonter
Opfindsomhed & Fremsyn
Udannet & Talegave
Bekvemmelighed & Følelser
Irrationelle & Ukonkrete
Disciplin & Koncentration
Handlekraft & Beslutsomhed